Spejderne starter langsomt op med udendørs aktiviteter
Kære Spejdere og forældre
Vi følger sundhedsmyndighedernes kvav og anbefalinger. Det betyder en del begrænsninger og spejder bliver på en meget anderledes måde end normalt.
Vi starter op med tropsspejderne (fra 12 år og opefter), da der er tale om en mindre gruppe på <10 personer med ledere. De får særskilt besked fra deres leder. De mindre spejdere må vente lidt endnu.
Alt foregår udendørs. Vi må ikke bruge hytten. Det betyder imidlertid ingen toilet og håndvask til disposition. Besøg toilettet hjemmefra. Det anbefales at hver spejder medbringer håndsprit til eget brug.
Vi sørger for håndsprit til fælles brug, lederne og afspritning af fælles værktøj og materialer.
Da vi gerne vil begrænse brugen af fælles værktøj og derved en mulig smittevej, ser vi gerne at spejderen medbringe egen blyant, papir, lommebog, sangbog, dolk, kompas, knobbånd, drikkedunk med navn og andre ting, som ledere skriver om. Såfremt at man har det.
Der bliver ikke fælles mad og drikke. Drop fødselsdagskagen.
Aktiviteterne tilrettelægges indenfor de rammer vi nu har og sker i samarbejde mellem grenledere og gruppeleder.
Der introduceres flere rutiner, der skal hjælpe os med at holde afstand og huske at få hænderne sprittet af mv. Ved ankomst sprittes hænder af og man stiller sig som anvist af lederne. Ingen gensynskys og kram i denne omgang.
Du er velkommen til at ringe og få en snak med grenleder Frederikke (42797414) eller gruppeleder Jesper (29925645). Det skal være trygt og rart at starte til spejder igen.
Med spejderhilsen
Jesper
Gruppeleder
29925645
(På vegne af ledelse og bestyrelse)
Herunder findes sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger:
- At man ikke må samles flere end 10 personer
- At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer
- At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
- At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde
- At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer
- Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen
- Hvis der i forbindelse med træning og brug af faciliteter benyttes rekvisitter (fx ketsjer eller golfkøller), anbefales det, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit
- Det forudsættes, at klubhuse og fælles omklædnings- og badefaciliteter stadig ikke er tilgængelige
Hvis man som forening vælger af afholde udendørs idrætsaktiviteter, så anbefaler DIF og DGI desuden, at man er opmærksom på:
- Udendørsaktiviteten bør foregå i mindre grupper
- Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår.(Kommunerne kan have særlige restriktioner, som skal respekteres)
- Man hænger plakaten med Sundhedsstyrelsens anbefalinger op på idrætsfaciliteten